AspektRum

Botilbud med rum for liv med mange aspekter

Botilbud efter §43 og 107

Få svar på dine spørgsmål

Til kommende beboere

Hvis du overvejer om Aspektrum kunne være noget for dig, har vi her samlet lidt information som kunne svare på dine spørgsmål.

Til pårørende

Når man som forælder eller pårørende slår op på en hjemmeside for et botilbud er det ofte for at få svar på konkrete spørgsmål. I det følgende forsøger vi at besvare det, vi tænker, I søger information om.

Til fagpersoner

Hvis du som fagperson ønsker at vide mere om Aspektrum kunne være et godt sted dit unge mennesker.

Vores målgruppe

Aspektrums beboere er er i alderen 16 til 25 år. Beboerne er kendetegnet ved at have en autismediagnose, eller udfordringer der betyder, at de har brug for et tilbud med rammer og faglige tilgange, der kan tilgodese den enkeltes behov. Alle beboere i Aspektrum har brug for støtte til, at de i en periode af deres liv kan arbejde med at udvikle strategier og tilegne sig færdigheder og værktøjer, de kan bruge på sigt til at leve en mere selvstændig tilværelse. Udover autisme kan der hos nogle beboere også optræde ADHD eller anden sideløbende eller sameksisterende problemstilling der profiterer af socialpædagogisk støtte. Aspektrum er ikke godkendt til at indskrive unge med uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler, eller voldsom udadreagerende adfærd.

Sådan arbejder vi

Aspektrum er et døgnbemandet tilbud med sovende nattevagt. Grundfundamentet for organisationen er relationspædagogik og social praksis som tilgang til arbejdet med mennesker. Personalet benytter autismespecifikke metoder og tilgange, og læner sig samtidig op ad det narrative både i teori og praksis. Aspektrums medarbejdere er uddannede inden for de typiske velfærdsuddannelser; for eksempel socialpædagog, lærer, eller socialrådgiver. Derudover er der medarbejdere på deltid, som er under uddannelse, da vi har et ønske om at studerende kan få mulighed for at tilegne sig erfaringer fra praksis, og vi kan bidrage til at der i fremtiden bliver uddannet nye dygtige fagfolk. Alle medarbejderne modtager løbende efteruddannelse.

Lær noget om vores fysiske omgivelser

Aspektrum er et lille botilbud beliggende centralt i Storkøbenhavn, nærmere bestemt Hvidovre. Vi bor i en ejendom med stor have omgivet af et hyggeligt bymiljø. Der er 300m til offentlig transport, 200m til indkøbscenter, træningscenter, og gode rekreative grønne arealer i nærområdet. Huset er indrettet med plads til 7 beboere. I huset findes forskellige fælles faciliteter; fælles køkken og spisestue, TV- stue og udestue med plads til kreative aktiviteter og spil. Derudover findes der i kælderplan et stort fællesrum, der er mulighed for at låne, hvis man som beboer gerne vil øve sig i at have besøg af familie og venner. Aspektrum har enkelte pladser, hvor det er tilladt at have et mindre kæledyr boende, såfremt man som beboer selvstændigt kan varetage pasningen.

Hvilke ydelser og indsatser vi tilbyder

Vi tilbyder værdifulde ydelser og indsatser for vores beboere. Alt fra samfundsliv, relationer, egenomsorg og meget mere.

Botilbud basics

Lær at blive selvstændig og udvikle færdigheder og kompetencer så du kan blive mere selvhjulpen.

Mød holdet bag Aspektrum

John Smith

Daglig leder

Emily Johnson

Socialpædagog

Adam Thompson

Bostedsmedarbejder